Grundopskrift pølser
Udpluk af hvad opskriften indeholder.

Udpluk af hvad opskriften indeholder.

Nakkefilen der har været igennem kødhakkeren.

Nakkefilen der har været igennem kødhakkeren.

Stones grundopskrift på 100 % keto pølser.

Giver ca 35 pølser på 140g 

Ingredienser:

• 5 kg. nakkefilet

• 80 g. Himalaya salt

• 5 tsk. peber

• 2 store løg

• 1 hel muskatnød

• 120 g. blendede flæskesvær

• 1/4 l. fløde 38 %

• 4 æg

Udstyr:

• Kødhakker (valgfrit)

• Sous vide-udstyr (valgfrit)

• Køkkenmaskine med pølserør

Fremgangsmåde:

1. Forbered kød.

2. Læg kødet i fryseren i en halv time indtil det yderste tynde lag er frosset. Skær det i små stykker.

3. Hak og riv kødet.

4. Kør kødet på kødhakkeren med en medium skive. Bland kødet godt med salt.

5. Tilsæt tørre ingredienser. Tilsæt blendede flæskesvær, revet muskatnød og peber og rør godt rundt. Brug gerne fingrene.

6. Tilsæt de våde ingredienser. Tilsæt æg og rør rundt. Tilsæt derefter fløde lidt efter lidt og rør rundt igen.

7. Del farsen.
Laver du flere forskellige slags pølser, er det nu, du skal dele farsen.

8. Tilsæt den ønskede smag
Tilsæt de ønskede ingredienser (se ovenfor for mine forslag) og rør godt rundt.

9. Køl ned. Sæt farsen på køl i en halv time.

10. Udblød og skyl tarmen.
Læg tarmen i koldt vand og stil den i køleskabet i 3o minutter. Sæt derefter tarmen på vandhanen og skyl den forsigtigt igennem med rindende koldt vand.

11. Klargør tarmen til udfyldning
Sæt tarmen på pølserøret på din køkkenmaskine ved at skubbe den forsigtigt på lidt ad gangen. Den er ret robust, men pas alligevel på ikke at lave huller. Sæt ikke de sidste fem centimeter på.

12. Fyld pølsen.
Det er lettest at være to til dette — én til at skubbe fars igennem maskinen, og én til at håndtere tarmen. Læg fars i fadet på køkkenmaskinen og skub det igennem uden at tænde for maskinen. På den måde får du presset det meste luft ud af røret, så du undgår lufthuller. Tænd derefter for maskinen, og kør farsen ud i tarmen. Så snart det første fars dukker op, slukker du for køkkenmaskinen og binder en knude på enden. Tænd for maskinen igen, og kør forsigtigt farsen ud i pølsen, mens du skubber tarmen ud over røret.

13. Form pølser.
Bestem dig for længden på pølserne, og klem forsigtigt med fingrene ved hver pølseende. Sno derefter pølserne. Læg dem på køl.

14. Forbered vandbad.
Varm dit vand op til 66°.

15. Tilbered pølserne.

16. Kom pølserne i frostposer og læg dem i vandbadet mens du lader det varme vand skubbe luften ud af posen. Lad dem ligge i badet i 5-7 minutter. Tag dem op og tør dem godt med køkkenrulle.

17. Pølserne kan nu steges eller opbevares. Steg dem 3-4 minutter på hver side ved medium varme.

Her er de bare kommet i en gryde med vand. så de bliver varmebehandlet.

Her er de bare kommet i en gryde med vand. så de bliver varmebehandlet.

Så de varmehandlet og klar til brug.

Så de varmehandlet og klar til brug.